tirsdag, juni 27, 2017
Skjern Fotoklub

Et godt foto råd. Juni måned.

Erling Nørrevang 31. maj 2017 1 kommentar til Et godt foto råd. Juni måned.

Skyd i RAW-formatet

af Mikkel Elbech

I udgangspunktet har du to valgmuligheder, når du skal vælge hvilket format, kameraet skal gemme dine fotos i – nemlig JPG og RAW. Til at begynde med vil kameraet formodentlig være indstillet til blot at gemme i JPG, og ofte vil denne indstilling aldrig blive ændret.

Det er imidlertid en skam, da RAW-formatet rummer mange betydelige fordele – også selv om det fylder væsentligt mere og altid kræver en tur gennem et stykke software.

De væsentligste karakteristika ved de to formater er som følger:

  • RAW: Når kameraet tager et billede, registrerer det en stor mængde rå billeddata. Samtlige af disse data gemmes, når du vælger dette format.
  • JPG: En billedfil gemt i dette format er en fortolkning af de rå billeddata. Fortolkningen er baseret på kameraets aktuelle indstillinger for farver, kontrast, skarphed, hvidbalance og så videre.

Således kan du anskue en RAW-fil som rummende samtlige mulige fortolkninger af et givent foto. I billedbehandlingen får du derfor mulighed for at sidde i ro og mag og finde frem til den fortolkning, der bedst muligt indfrier billedets potentiale – uden kvalitetstab.

Til sammenligning vil en JPG-fil til at begynde med allerede rumme en enkelt given fortolkning af billedet. Er man uenig i fortolkningen (og det er man stort set altid i ét eller andet omfang, jf. lektion 5), er man altså tvunget til at arbejde videre på denne – med stor risiko for synligt kvalitetstab.

Hvorfor fotograferer man overhovedet?

Motivationen for at skyde i RAW-formatet kan sættes ind i et grundlæggende filosofisk perspektiv: Hvorfor fotograferer man overhovedet? Hvorfor øver man sig? Hvad vil man gerne opnå?

Der er uden tvivl mange mennesker, der blot tager billeder, fordi de godt kan lide at producere visuelle vidnesbyrd, der bidrager til at modvirke glemslen om det liv, de aktuelt lever. Mennesker, der blot anskuer det enkelte billede som en påmindelse om den dag, det blev taget – og som derfor ikke går spor op i de fototekniske parametre. Fred være med dem.

Fotograferer man imidlertid med en ambition om at dygtiggøre sig både fototeknisk og formidlingsmæssigt (med en lige så stor – eller måske endnu større – lyst til at dokumentere éns liv og verden omkring én), så må niveauet af selve billedkvaliteten også spille en rolle. Det kan ikke være ligegyldigt, om det potentielle pletskud er indhyllet i kolde blåtoner i stedet for de ønskede varme farver. Om det er smadret af beskæmmende blitzlys, manglende skarphed eller forkert kontrast. Eller om det er markant over- eller undereksponeret.

Hvis man derfor har den højest mulige billedkvalitet for øje, er der intet ræsonnement, der kan retfærdiggøre, at man nøjes med JPG-formatet.

Ro i selve optagesituationen

I et psykologisk perspektiv kan RAW-formatet ses som et værktøj til at opnå ro i selve optagesituationen. Det kan det, fordi RAW tillader dig at fokusere på de parametre, der i udgangspunktet ikke kan reddes efterfølgende: Blænde, lukkertid og ISO. (Og den altafgørende timing, naturligvis.)

Dermed ikke sagt, at der er grund til fuldkommen at ignorere de øvrige indstillinger. Som udgangspunkt er det tværtimod en god idé at indstille kameraet, så de billeder, du tager, kommer til at ligne det ønskede slutresultat bedst muligt. Det giver dig og dit motiv (hvis motivet er et menneske, forstås) de bedste muligheder for at evaluere billederne løbende.

Så hvis du ønsker fotos med varme, kraftige farver, høj skarphed og stor kontrast, så vælg disse indstillinger. Men vid med dig selv, at du altid kan ombestemme dig sidenhen. Du kan endda fotografere i sort-hvid og så producere resultater i farver, hvis du skyder i RAW.

Større dynamisk område

En af de allerstørste fordele ved RAW-formatet er, at det har et langt større dynamisk område end JPG-formatet. Det betyder, at det spillerum, du har, fra det, der er helt mørkt, til det, der er helt lyst, er meget mere fleksibelt.

Hvis eksempelvis himlen på et foto i JPG-format er udbrændt – altså helt hvid, eller i hvert fald tæt på – så kan du ikke gøre noget ved det. Det kan du heller ikke, hvis et skyggeområde er helt sort.

Det vil du imidlertid ofte kunne med RAW, fordi kameraet vil have opfanget langt flere detaljer, end man umiddelbart kan se. Derfor giver RAW-formatet også ro på denne front – fordi en fejleksponering tit vil være til at redde. Det vil den langt sjældnere, hvis man sidder med en JPG-fil.

Det betyder imidlertid ikke, at man skal slække på den eksponeringsmæssige præcision i optagesituationen. Man bør stadig gå efter så gode eksponeringer som muligt i selve situationen – men med en bevidsthed om den vifte af justeringer, som man i ro og mag kan foretage efterfølgende.

Software

Som allerede nævnt kræver RAW-formatet særlig software for at kunne producere et endeligt resultat, som du kan printe, e-maile eller poste på Facebook. (Dette resultat er i øvrigt som oftest en JPG-fil.)

Der følger som regel et sådant stykke software med kameraet, og selv om dette kan være udmærket til en start, er der god grund til at overveje at investere i et mere sofistikeret program til formålet.

Adobes programmer er oplagte at kigge nærmere på i denne forbindelse. Der er således tre muligheder i tre forskellige prisklasser:

  • Photoshop: Industristandarden inden for billedbehandling. Et avanceret stykke software med relativt stejl læringskurve. Til gengæld kan det klare rundt regnet alle de billedbehandlingsmæssige opgaver, du kan forestille dig. Pris: Omkring 8.000 kr.
  • Photoshop Elements: Den mindre avancerede og mere brugervenlige udgave af Photoshop. Pris: Omkring 800 kr.
  • Photoshop Lightroom: Udviklet særligt til fotografer. Programmet har et uovertruffent workflow, der hurtigt lader dig bearbejde fotos fra en hel session. For eksempel tillader programmet dig at kopiere justeringerne og indstillingerne fra ét foto og sætte dem ind på et andet. Pris: Omkring 2.300 kr.

I RAW-sammenhæng er alle tre programmer bygget op omkring Adobes egen RAW-converter, som på simpel og intuitiv vis lader dig justere alle tænkelige parametre.


Adobes RAW-konverter.

Tre af de vigtigste parametre, som med al tydelighed fremhæver styrken ved RAW-formatet, vil blive præsenteret her:

  • Justering af eksponering: Hvor godt kameraet end er til at kalkulere den rette eksponering, så har mange fotos alligevel godt af en justering. Er man så uheldig, at eksponeringen er ramt markant ved siden af, så er der også hjælp at hente, da du ofte vil kunne hente detaljer frem, som ligger hele eksponeringstrin til den ene eller anden side.


Potentialet i et fototeknisk svært motiv som dette bliver først indfriet for alvor, når eksponeringen og andre parametre er blevet justeret i RAW-softwaren.

  • Frembringelse af detaljer fra mørke og lyse områder: Selv når eksponeringen som sådan sidder lige i skabet, kan der stadig være områder i billedet, som er for lyse eller mørke. Ved hjælp af “Recovery” og “Fill Light” kan du nemt justere disse områder. Især sidstnævnte er guld værd, når du sidder med fotos taget i meget kontrastfyldte situationer.


Et billede som dette – taget op mod solen – ville ikke kunne have taget sig ud, som det gør, hvis det ikke var for RAW-formatet. Enten ville himlen ville have været helt udbrændt, eller også ville skyggeområderne have været kulsorte.

  • Justering af farver: Hvidbalancen er et udtryk for den farvetemperatur, som billedet har. Denne temperatur måles i såkaldte Kelvin-grader, og du kan justere billedets temperatur fra 2.000 grader (kolde og blå farver) til 50.000 (meget varme og orange farver). I udgangspunktet anvendes hvidbalancen til at kompensere for de faktiske lysforhold under optagelsen, så du kan få et neutralt farveskær på dit foto. Du kan imidlertid også bevidst anvende hvidbalancen til eksempelvis at tilføre et varmt skær til billeder, der måske er taget i et kedeligt, gråt skær.


Her er der tilført et varmt skær via en justering af hvidbalancen. Vejret den givne dag var gråt og overskyet, hvilket i udgangspunktet gav et kedeligt farveskær.

Skyd i begge formater på én gang

Hvor forrygende RAW-formatet end er, kan der være god fornuft i at skyde i begge formater på én gang. Dette er en mulighed på de fleste spejlreflekskameraer.

For at spare plads på hukommelseskortet kan du, hvis kameraet tillader det, vælge, at JPG-filen blot skal være i lille størrelse og den lavest mulige kvalitetsindstilling. (Indstillingen vil typisk hedde noget i stil med “RAW+JPG (small, basic)”.)

De primære fordele ved at skyde i begge formater er som følger:

  • Hvis du hurtigt vil gennemse dine billeder ved hjælp af dit styresystems indbyggede billedfremviser, kan du snildt gøre dette, hvis alle billederne også findes i JPG-kvalitet.
  • Hvis du eksempelvis har taget 25 portrætter af en person, som gerne vil have medbestemmelse på, hvilket foto, der er det bedste, kan du hurtigt sende vedkommende billederne i JPG-format – så er der sparet lidt tid, da du ikke skal til at konvertere billederne fra RAW først.
  • Hvis du ved med dig selv, at den aktuelle fotosession skal resultere i kontrastfyldte sort-hvid fotos, så vælger du naturligvis disse indstillinger på kameraet, inden du går i gang med at skyde. Når du så er færdig og skal til at bearbejde RAW-filerne, kan du benytte JPG-filerne som en påmindelse om, hvordan du oprindeligt visualiserede resultaterne – frem for at skulle til at genfinde det samme look på må og få. RAW-converteren vil nemlig typisk vise dig dine billeder i farver og med neutrale standardindstillinger, som potentielt ligger langt fra det ønskede resultat.

Brug den indbyggede RAW-converter

Mange kameraer har en indbygget RAW-converter, som giver mulighed for at justere eksponeringen, højlysene, skyggeområderne, farverne, hvidbalancen og andre parametre. Funktionen er primært tiltænkt professionelle fotografer, der hurtigst muligt skal kunne levere et endeligt resultat i JPG-format til ivrige redaktører.

Det, som den indbyggede RAW-converter imidlertid også kan bruges til, er at tjekke RAW-filens potentiale, mens du stadig er i gang med at fotografere. Hvordan vil pletskuddet se ud med lidt varmere hvidbalance, lysnede skyggeområder og kraftigere kontrast? På denne måde kan du få nysgerrigheden stillet med det samme uden først at skulle hive RAW-filen gennem softwaren på computeren.

Repetitionsspørgsmål

  • Hvad er de afgørende forskelle på JPG og RAW?
  • Hvad menes der med begrebet “fortolkning” i denne forbindelse?
  • Hvorfor giver RAW-formatet ro i selve optagesituationen?
  • Hvorfor bør man indstille kameraet, så billederne kommer til at ligne de ønskede slutresultater, selv om man skyder i RAW?
  • Hvad betyder det, at RAW har et større dynamisk område end JPG?
  • Hvad er fordelene ved at skyde i RAW og JPG på én gang?
  • Hvad kan man bruge kameraets indbyggede RAW-converter til?

 

Print Friendly

About The Author

Erling Nørrevang

Medlems nr. 107 Klubbens hjemmeside & Galleri

1 Comment

  1. Allan K Andersen 31. maj 2017 at 19:17

    Super med de små fine tips som du finder til os 🙂

Leave A Response

You must be logged in to post a comment.